23948sdkhjf

Købmand om S-forslag til tobakskontrol: Svært at være politibetjente

For mange unge har for let adgang til tobak i de danske butikker.

Derfor vil Socialdemokratiet i et nyt udspil indføre en tobaksbevilling på linje med alkoholbevillingen, der skal gøre det muligt at fratage butikkerne retten til at sælge tobak, hvis de lader unge købe cigaretter og lignende.

Men det er en dårlig ide, mener Jan Jæger, der har sin egen Spar-butik i Øster Brønderslev og er næstformand i bestyrelsen hos De Samvirkende Købmænd.

- Det er rigtig svært for at være politibetjente, siger han til DR Nordjylland .

- Det er klart, at vi ikke skal sælge cigaretter til dem, der er under 18 år, men det er rigtig svært, når det er ungarbejdere på 16 år, der sidder og skal vurdere om en mand på to meter er over 18 eller 17 ½ år, fortsætter Jan Jæger, der afviser, at købmændene kan spørge efter ID på alle, da det vil skabe kø på de tidspunkter af dagen, hvor der er rigtig mange kunder.

Jan Jæger mener desuden, at indførelsen af en tobaksbevilling vil skabe unødigt bureaukrati.

Han foreslår i stedet, at man sætter prisen på cigaretter op, og at man går i dialog med skoler og forældre.

- Som forretninger har vi et ansvar, men vi har også nogle forældre i det her spil, der må prøve at tage en snak med de unge mennesker derhjemme. Vi må prøve at sætte os sammen alle parter, siger han.

Udover at indføre en tobaksbevilling foreslår Socialdemokratiet at gøre brug af såkaldte ’mystery shoppers’, der under dække af at være almindelige kunder skal afsløre butikker, der sælger tobak til mindreårige.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14